Interxion vinder prisen som årets colocation udbyder.

Blog

11.juni deltog undertegnede og andre medlemmer af Interxions team i prisuddelingen 7th Annual International Datacentre and Cloud Awards.

Prisuddelingen, der afholdes af organisationen The BroadGroup, er en unik international event, der fejrer den tekniske og kommercielle succes for datacenter- og cloud-udbydere i Europa.

Interxion var nomineret til prisen som årets co-location udbyder. Eventet startede med mulighed for at netværke og få en snak med tidligere kollegaer efterfulgt af en middag. Under middagen talte Steven Norris, Direktør for datacenterudbyderen Virtus.

Han havde en overbevisende pointe i, at datacentres tekniske karakter gør branchen svær at forstå for lægmænd, og det er op til os i branchen at uddanne offentligheden og myndigheder i, hvor afgørende en rolle datacentre spiller for nutidens digitale tidsalder.

Efter middagen kom prisuddelingen. Vi var meget stolte over at vinde prisen som årets colocation provider og endnu mere stolte, da vi fandt ud af, at dommerpanelet enstemmigt havde peget på Interxion som årets vinder.

Som baggrund for valget af Interxion blev fremhævet vores netværkstilgang, dedikation til neutralitet og vores store arbejde for brug af vedvarende energi.

Jeg er stolt over at have accepteret prisen på Interxions vegne og føler, at den repræsenterer alt det hårde arbejde, der er lagt i hele organisationen i løbet af det forgangne år.