Energieffektivisering i datacenteret

Blog

Categories

Måske har du allerede hørt om frikøling – men vidste du, at der også er store energimæssige besparelser at hente inde i datacenteret ved at inddele i varme og kolde zoner?

Hos Interxion dedikerer vi mange ressourcer til at forbedre vores PUE (Power Usage Effectiveness). Energien i datacenteret forbruges både af selve it-udstyret og centerets infrastruktur, primært køling. Det er den sidste del, som er Interxions ansvar, da vi som en ren co-location udbyder ikke administrerer kundernes it-udstyr.

Jo mere vi reducerer den energi, som bruges på at holde temperaturen nede i datacenteret, jo lavere bliver vores PUE – og desto mere energieffektivt er vores datacenter. Det største skridt i denne stræben er at reducere kølebehovet ved at maksimere brugen af frikøling. Det er derfor hele Norden er en oplagt beliggenhed for datacentre, da vi kan drage fordel af, at det er køligt det meste af året. Vi kan udnytte den kolde luft udefra i vores frikøleanlæg i stedet for at bruge energi på mere traditionel kompressor køling.

Arbejdet med omlæggelse til frikøling og genanvendelse af varmen i Stockholm til at opvarmning af lejligheder, har der været skrevet meget om i medierne gennem det seneste år. Men det er ikke bare de ydre kølemetoder, der gør en forskel for vores energieffektivitet  og miljøet.

Der er også store energimæssige gevinster at hente inde i datacenteret ved at inddele datacentret i ’lufttætte’ varme og kolde zoner - også kaldet ”cubes & cold isles”. Derfor er vi nu i fuld gang med at bygge cubes overalt i datacentret. Disse cubes er en vigtig brik i arbejdet for at nå vores mål for energieffektivitet (PUE) i 2014.

I praksis indebærer dette, at der lægges tag over alle de kolde rækker mellem rack-skabene og der installeres skydedøre foran og bagved disse gange, så den kolde luft kan holdes inde.

Med cubes kan vi hæve temperaturen på den kolde luft med 1-2 grader og opnå samme køleeffekt. Vi ændrer samtidigt vores rumkøleanlæg, som blæser kold luft under gulvene (også kaldet down-flow units), så de regulerer på flere parametere i stedet for kun på den gennemsnitslige rumtemperatur, eks. lufttryk under gulvet ogleverancetemperatur. Med disse ændringer får vi bedre udnyttelse af vores frikøling, så de samlede energigevinster bliver ganske store.

Temperaturværdier og principper for indførelsen af cubes følger de seneste anbefalinger fra ASHRAE, som danner international standard for datacentermiljøer.

Læs mere om ASHRAE