Handels- og udviklingsminister Mogens Jensen besøgte Interxions datacenter

Blog

Categories

I forbindelse med indvielsen af vores nye grundvandskøleanlæg besøgte Handels- og udviklingsminister Mogens Jensen Interxions danske datacenter den 6.maj 2015.

I sin tale sagde Mogens Jensen bl.a.

”Jeg synes, at der er rigtigt meget at være begejstret for her i dag, og det er der flere grunde til. For det første glæder det mig, at en toneangivende international virksomhed som Interxion investerer i Danmark og på den måde er med til at styrke den samlede danske IT-branche. Jeg vil om nogen arbejde for at få endnu flere internationale virksomheder til at investere i Danmark – og det er selvfølgelig, fordi det giver arbejdspladser, vækst og viden til gavn for os alle. For det andet er jeg super stolt over, at det er lykkes Geo og Grundfos at udvikle en miljøvenlig og energieffektiv løsning, som jeg håber kan blive starten på et nyt grønt eksporteventyr for Danmark”.

Udover Handels- og udviklingsministeren, deltog også Ballerup Kommunes borgmester Jesper Würtzen i indvielsen, og han havde æren af at åbne anlægget officielt.

I løbet af dagen var der spændende indlæg fra Jens Moberg, Grundfos, Karsten Fogh Ho-Lanng, NNIT, Jesper Furdal og Lars Hjortshøj, Geo samt Lex Coors, Interxion Hq. Derudover var der rundvisning i datacenteret og mulighed for at se det nye grundvandsanlæg.

Her kan du se flotte billeder fra dagen: