Hvem er de danske cloud-udbydere?

Blog

Categories

Analysefirmaet The Metisfiles har udarbejdet et overblik over de 150 førende danske cloud-udbydere.

Det danske cloud landskab (Cloudscape) giver et øjebliksbillede af, hvem de vigtigste danske cloud-udbydere er, og i hvilke cloudsegmenter og kategorier, de specialiserer sig.

Version 1.0 viser 150 danske cloud-udbydere. Blandt de danske cloududbydere er der flest, der leverer Software as a service (SaaS) som cloudløsning, da 64 procent befinder sig i denne kategori, mens kun 36 % af enhederne er IaaS (infrastrukture as a service) udbydere, der spiller en vigtig rolle for både PaaS og SaaS leverandørerne.

- Vi har specialiseret os i serverdrift, mens en revisor selvfølgelig har bedre mulighed for at udvikle regnskabssystemer, der er relevante og nemme at bruge. Derfor finder vi det meget naturligt, at man holder sig til det, man er god til. Vi er gode til serverdrift og netværk, så det er det vi tilbyder. Så er en stor del af vores forretning består i at lægge infrastruktur ud til de cloud udbydere, som tilbyder en PaaS eller SaaS-tjeneste til slutkunder, forklarer Christer Hasse, stifter af Solido Hosting, der er en de danske IaaS leverandører.

Indenfor SaaS segmentet, er Finance/ERP den største kategori med 17 %. Online Workspace er den næst største kategori med 10 %, efterfulgt af Communications (9 %), eCommerce (9 %), CRM (8 %) og Payment (7 %).

Sammenlignet med Sverige er kategori Communications en markant større del af det svenske SaaS segment med 16 %, efterfulgt af Digital Marketing (8 %), mens Finance/ERP kun udgør 7 % af det svenske SaaS landskab.

-Sverige er nok mere Rock & Roll end de andre nordiske lande. Jeg mener, at det skyldes vores virksomhedsstruktur, hvor vi har nogle meget store internationale virksomheder med større marketingbudgetter, som kan drive udviklingen af disse cloud applikationer inden for kommunikation og digital marketing, fortæller Johan Christenson, CEO fra City Networks.

70 % af af de danske SaaS udbydere benytter sig af en IaaS partner, mens 30 % har deres egen infrastruktur. I Sverige er tallene henholdsvis 62 % og 38 %.

Forsat stor vækst i vente hos udbyderne
De udbydere, som vi har talt med i forbindelse med denne undersøgelse, forventer alle en høj vækst i de kommende år. Der hersker forskellige meninger om, hvem der får det er de lokale eller internationale udbydere, som før den største vækst, men vækst forventer de alle.

- I 2009 gik vi på markedet med vores tilbud om cloud-infrastruktur til virksomheder. Dengang var der måske ti virksomheder i Sverige, som kiggede på denne type tjeneste. I 2015 kigger alle på cloud-markedet. Men de store virksomheder har endnu ikke lagt ret meget af deres infrastruktur ud til eksterne udbydere, hvilket betyder, at der fortsat er et gigantisk potentiale i dette marked, fortæller Johan Christenson.

Internationale og nationale undersøgelser gennemført af blandt andre Interxion peger på, at internationale spillere som specielt Amazon, men også andre store udbydere såsom IBM, HP, SAP m.fl. satser på en stor fremtid inden for cloud. Men i takt med at markedet bliver mere modent og forventer mange, at kunderne bliver mere bevidste om, at de ønsker lokal service samt garantier for, hvor data befinder sig. Og det kan blive en stor fordel for de lokale cloudspillere.

Methodology
Cloudscape er et øjebliksbillede af det lokale SaaS, PaaS og IaaS cloudmarked set fra udbydersiden. Selvom vi bestræber os på at være så fuldstændige som muligt, er cloudscape en løbende forskningsindsats. Vi vil løbende udgive opdaterede versioner af cloudscape, som afspejler vores voksende database.

Cloudscape er baseret på desk research.

Kun virksomheder, der har deres hovedkvarterer i Danmark, kan blive en del af det danske cloudscape.

Kun virksomheder der sælger (offentlige) cloud-tjenester til erhvervsmarkedet er inkluderet, vi inkluderer ikke cloud-tjenester indenfor BTC. Virksomheder, der blot videresælger andre sælgeres (offentlige) cloud-tjenester er heller ikke inkluderet i vores liste.

Vi ser frem til din feedback til listen, og til at høre om eventuelle danske udbydere af offentlige cloudløsninger, der burde være på denne liste.