God iværksætterkultur for cloud i Norden

Blog

Categories

Clerk.io er en dansk virksomhed, som laver personaliserings- og mersalgsløsninger til e-handel. Løsningerne er cloudbaserede, og målgruppen er global. Clerk.io har sin infrastruktur hos en PaaS udbyder.

Hans-Kristian Bjerregård, CEO for Clerk.io fortæller.

Vi startede Clerk.io i Danmark, fordi vi er danskere. Det er nemt at starte en cloudvirksomhed i Norden, da de fleste er vant til cloudtjenester og ikke så bange for, hvor vores data er. Vi er avancerede brugere i forhold til resten af Europa. Det er vores oplevelse, at der er rigtigt mange iværksættere inden for cloud i Norden, hvilket også skyldes dels det store potentiale i Cloudbaserede løsninger, som nemme, hurtige og billige at starte.

Jeg tror også, at det skyldes, at man ikke er bange for at mislykkes. I vores velfærdssamfund sætter man ikke huset og familiens fremtid på spil. Hvis man går konkurs, så bliver man fortsat forsørget af staten. Sådan er det ikke nødvendigvis i andre lande – og slet ikke USA.

Vi gemmer ikke vores førsttjente krone..

I USA har man en helt anden kultur. Her er iværksætteren ofte en person, som er ved at forlade universitet og en person, som ikke har stiftet familie og ikke skal ”sørge for nogen” med sine indtægter. De kommer ofte fra familier, som har tradition for iværksætteri, og som ikke mangler penge til dagen og vejen. Det er seriøst at være iværksætter i USA, man sigter højt og man gemmer sin først tjente doller i glas og ramme. Det har vi ikke tradition for i Danmark.

Nord er foran syd, når det kommer til webhandel i Europa

Hvis vi ser på vores kunder, så kan vi måske øge omsætningen med 30 % for en dansk kunde og 40 % for en centraleuropæisk kunde, mens vi kan øge omsætningen med 50 % for en sydeuropæisk kunde. Det skyldes, at vi i forvejen er langt fremme med gode webhandelløsninger i Norden. Derfor er det dejligt for os at arbejde med kunder i Sydeuropa, da vi her kan tage endnu større skridt med kunden og samtidigt opleve at konkurrencen for os er meget mindre.

Vi er selv blevet mere cloudificeret

Vi arbejder på at blive en global forretning, og når man leverer webshops, så er hurtige svartider et must. Derfor skal vi også kunne tilbyde webshops fra platforme, som står i USA og Asien, for at kunne servicere kunder i de områder. Heldigvis er det dejligt nemt at oprette og kopiere vores konfiguration til nye serverløsninger i andre regioner. Vi er også gået fra virtuelle servere til containersystemer, så vores egen infrastruktur er blevet mere cloudificeret.

Tilbage i 2008-2009 arbejdede jeg for en større dansk webshop. Her brugte vi meget tid på servere. Selv om Clerk.io lever af at levere infrastruktur til webshops, så kunne jeg i dag ikke drømme at købe mine egne servere. Køb af cloudbaseret infrastruktur er blevet så billigt, at vi ikke bør bruge tid på det, slutter Hans-Kristian Bjerregård, CEO for Clerk.io .

Methodology

Cloudscape er et øjebliksbillede af det lokale SaaS, PaaS og IaaS cloudmarked set fra udbydersiden. Selvom vi bestræber os på at være så fuldstændige som muligt, er cloudscape en løbende forskningsindsats. Vi vil løbende udgive opdaterede versioner af cloudscape, som afspejler vores voksende database.

Cloudscape er baseret på desk research. Kun virksomheder, der har deres hovedkvarterer i Danmark, kan blive en del af det danske cloudscape. Kun virksomheder der sælger (offentlige) cloud-tjenester til erhvervsmarkedet er inkluderet, vi inkluderer ikke cloud-tjenester indenfor BTC. Virksomheder, der blot videresælger andre sælgeres (offentlige) cloud-tjenester er heller ikke inkluderet i vores liste.

Vi ser frem til din feedback til listen, og til at høre om eventuelle danske udbydere af offentlige cloudløsninger, der burde være med på denne liste.