Burgundy har startet sin handelsplatform i Interxions datacenter i Stockholm

News

København. INTERXION HOLDING NV. (NYSE: INXN), der er en førende leverandør af operatørneutrale colocation og datacentertjenester, meddeler at Burgundy nu har startet sin handelsplatform for nordiske værdipapirer i Interxions finanscentrum i Stockholm.

Investorer og handelsvirksomheder inden for den finansielle branche har nu mulighed for at forbinde sig direkte til Burgundys handelssystemer, hvis de vælger colocation i Interxions datacenter i Stockholm. Det giver en økonomisk løsning med ultrakorte svartider til Burgundy platformen.

"Såvel eksisterende som nye kunder kan få nytte af de korte svartider, som kan etableres i Interxions datacenter, nu hvor vi har startet vores børsplatform her," fortæller Olof Neiglick, administrerende direktør hos Burgundy. "En betydelig del af den nordiske handel finder sted uden for regionen, hvilket betyder, at der er stor efterspørgsel efter colocation kombineret med proximity-tjenester. Interxion har den infrastruktur, de tilslutningsmuligheder og den ekspertise, som kræves for at levere en helstøbt løsning til vores kunder, " fortsætter Olof Neiglick.

"Vi er meget glade for vores samarbejde med Burgundy omkring tilbud om colocation-tjenster til finansielle aktører på det nordiske marked. Sammen kan vi give investorer og handelsvirksomheder mulighed for en hurtigere og mere økonomisk adgang til denne strategiske handelsplads for regionen," siger Peder Bank, administrerende direktør for Interxion Nordic. "Ved at vælge colocation hos Interxion,  får man også adgang til det hurtigt voksende miljø af tjenesteleverandører i datacentret, herunder førende leverandører af real-time markedsdata, teknikløsninger samt adgang gennem ekstremt hurtige forbindelser," slutter Peder Bank.

Interxion tilbyder også colocation til markedspladser som Equiduct, Quote MTF, Plus Markets og Nordic Derivatives Exchange, samt proximity hosting til NYSE Euronext, Bolsa de Madrid og SIX Swiss Exchange.

Om Burgundy:
Burgundys handelsplatform er designet til at være et godt alternativ til kunder, der ønsker en effektiv og økonomisk handel med nordiske aktier, og den er med til at udvikle regionen som et centrum for finansiel handel. Burgundys tjenester inkluderer notering og handel med warrants, certifikater, EFT's og andre strukturelle produkter. Burgundy ejes af førende nordiske banker og mæglere, der tilbyder handel med ca. 1000 svenske, norske, finske og danske aktier og værdipapirer. Firmaerne bag Burgundy står i dag for næsten halvdelen af omsætningen i nordiske aktier og inkluderer Ålandsbanken, Avanza Bank, Danske Bank, Carnegie, DNB NOR, Evli Bank, Svenska Handelsbanken, HQ Bank, Neonet, Nordea, Nordnet, SEB, Swedbank og Ohman. Mæglere og institutionelle investorer kan handle på Burgundy via en af Burgundy's handelspartnere. Burgundy er en alternativ børs som opererer på et begrænset marked og en multilateral handelsplatform (MTF). Den er godkendt og reguleret af finansinpektionen i Sverige. Læs mere på: www.burgundy.se.

Pressekontakt
Per Henriksen, Kommunikationsrådgiver
Frontal ApS
Tlf: 33 31 00 12 eller 22 14 00 12
E-mail: per@frontal.dk

Ali Moinuddin, Marketing Director
Interxion Ltd
Tlf: +44 207 375 7038
E-mail: alim@interxion.com

Olof Neiglick, CEO
Burgundy AB
Tlf: +46 70 554 5224
Email: olof@burgundy.se