Interxion afslutter udvidelse og opgradering af Düsseldorf datacenter

News

Categories

INTERXION HOLDING NV (NYSE: INXN), der er en førende europæisk leverandør af operatørneutrale colocationtjenester, annoncerer færdiggørelsen af udvidelse og opgradering af deres DUS1 datacenter. Udvidelsen imødekommer de konstant voksende krav fra kunder inden for digitale medier, carriers og corporates.

En række kunder har allerede udnyttet den nye kapacitet gennem succesfuld implementering af udstyr, som allerede er oppe og køre. Blandt disse kunder er freenet Datenkommunikations GmbH, GasLINE, Interoute Germany GmbH, KPN International, Telefónica Germany, Unitymedia og Vodafone Group Services GmbH.

Interxions Düsseldorf datacenter er det eneste datacenter i Düsseldorfs bymidte, som huser de to vigtigste regionale internet exchanges/knudepunkter, DE-CIX Düsseldorf og ECIX. I tillæg til dette giver datacentret direkte adgang til flere end 50 netværk fra Carriers, internetudbydere og CDNs (Content Distribution Networks), som tilbyder ideelle forhold for virksomheder, hvis forretning afhænger af optimale netværksforbindelser og markedets laveste svartider.

Den nye udvidelse giver ekstra 500 m2 til kundernes servere, og samtidigt er der sket en væsentlig opgradering af strøm og køling til såvel eksisterende som nye m2. Den totale strømforsyning til Düsseldorf datacentret er nu over 20 MVA, hvilket giver mulighed for højtydende løsninger med krævende strømkonfigurationer, hvilket er et krav for de nyeste virtualiserede løsninger på markedet.

Datacentret i Düsseldorf tilbyder markedets bedste redundans, oppetid og standarder for drift, med op til 2N UPS power og N+1 køling, såvel som avancerede systemer til alarmer og overvågning. Den nye udvidelse er designet efter Interxions energieffektive modulære arkitektur, med frikølere og komponenter med minimum af energiforbrug, som standard.

"Vores Düsseldorf datacenter kombinerer state-of-the-art infrastruktur med helt unik konnektivitet, hvilket skaber et ideelt miljø for eksisterende og nye kunder, der ønsker en robust infrastruktur og optimale dataforbindelser", forklarer Peter Knapp, administrerende direktør for Interxion Tyskland.

Om Interxion
Interxion er en førende leverandør af operatørneutral colocation- og datacentertjenester med over 1200 kunder i 28 datacentre i 11 europæiske lande. Interxions uniforme og energieffektive datacenterdesign tilbyder kunder høj sikkerhed og oppetid til deres forretningskritiske applikationer. Med forbindelser leveret af 350 internet- og netværksoperatører samt 20 europæiske internet exchanges har Interxion skabt indholds- og forbindelsesknudepunkter, som fremmer væksten af
netværk mellem kunder med fælles interesser.

Yderligere information

DK Pressekontakt                                                            
Interxion Nordic
Peder Bank
Adm. direktør
Tlf.: +45 44 82 23 00
E-Mail: pederb@interxion.com

Eller

Per Henriksen
Kommunikationsrådgiver
Frontal
Tlf.: +45 33 31 00 12 eller +45 22 14 00 12
E-mail: per@frontal.dk