Interxion vinder Green IT-Awards “IT Operator of the Year” - igen!

News

Categories

Udnævnelsen markerer Interxions store engagement i udvikling af energieffektive datacentre baseret på energi fra bæredygtig energikilder.

København, 11. juni 2012. Interxion Holding NV (NYSE: INXN), der er en førende europæisk leverandør af carrier-neutrale colocation datacentre tjenester, annoncerer følgende.

Interxion har for andet år i træk vundet prisen som ”IT Operator of the Year” på Green IT Awards. Prisen som IT Operator of the Year anerkender Interxions arbejde med at gøre grønne datacenter til hjertet i arbejdet mod et bæredygtigt it-miljø. Prisen tildeles for Interxions arbejde med sikre, at deres 29 datacentre i 11 europæiske lande er på forkant, når det gælder energieffektivitet og PUE, Power Usage Effectiveness. Green IT-Awards roser også Interxion for det udbredte og stigende brug af energi fra vedvarende energikilder.

Interxion i Danmark skifter til 100 procent grøn strøm
Siden januar 2012 er over halvdelen af strømforbruget i Interxions datacentre kommet fra vedvarende energikilder som f.eks. sol, vind eller vandkraft. På nuværende tidspunkt er Interxions datacentre i London, Zürich, København, Sverige, Amsterdam, Hilversum, Madrid, Frankfurt am Main og Belgien nu 100 % drevet af energi fra vedvarende energikilder. Administrerende direktør for Interxion Danmark, Peder Bank, forklarer strategien:

”Interxion leverer løsninger til nogle af de allerstørste virksomheder i Danmark, der alle arbejder med grønne og bæredygtige løsninger, og derfor er det helt naturligt, at vores løsninger til dem ikke udgør en belastning for virksomhedens miljøregnskab. Som en stor spiller og energiforbruger, finder vi også, at det er naturligt, at vi er med til at tage et ansvar gennem valg af grønne løsninger, der hvor det er muligt”.

Vinder for andet år i træk
I en kommentar til sejren for andet år i træk på Green IT Awards 2012, kommenterede Peder Bank:
"Mængden er data og løsninger i datacentre vokser i disse år. Det skyldes blandt andet cloud-Iøsninger, men også et generelt ønske om driftsikre og højtydende fleksible løsninger til understøttelse af blandt andet mere mobilt arbejde. I takt med at vi vokser, så stiger vores ansvar også. Vi er stolte af vores ledende rolle i at uddanne og udarbejde best practice for branchen, og vi ser frem til at fortsætte vores arbejde med organisationer såsom Green Grid og Uptime Institute for på den måde at etablere effektive metoder til måling og fortsat fremme den grønne dagsorden."

For yderligere information:
Peder Bank, Adm. Dir., Interxion Denmark - tlf. 4482 2305/ 2944 2945

Om Interxion:
Interxion er en førende leverandør af operatørneutral colocation- og datacentertjenester med over 1200 kunder i 29 datacentre i 11 europæiske lande. Interxions uniforme og energieffektive datacenterdesign tilbyder kunder høj sikkerhed og oppetid til deres forretningskritiske applikationer. Med forbindelser leveret af 400 internet- og netværksoperatører samt 18 europæiske internet exchanges har Interxion skabt indholds- og forbindelsesknudepunkter, som fremmer væksten af netværk mellem kunder med fælles interesser.

For yderligere information, besøg venligst www.interxion.dk .