udfordringer og løsninger for IT-chefer i mobilverdenen

News

Categories

Ny Interxion undersøgelse afslører kommercielle parametre, konnektivitetskrav og hosting-strategier for mobilcentrerede virksomheder

København – 9. juli 2013: INTERXION HOLDING NV (NYSE: INXN), en førende udbyder af cloud- og carrier-neutrale colocation-datacentertjenester offentliggjorde i dag en rapport, “IT Challenges in the Mobile Commmunity”, som undersøger IT-udfordringerne i forbindelse med levering af mobiltjenester i realtid samt IT-strategierne til at løse disse udfordringer.

Rapporten er baseret på en kvalitativ undersøgelse, som Interxion og FirstPartner har gennemført med serviceudbydere og netværksoperatører for at finde ud af, hvilken indvirkning beslutninger om implementering af en IT-infrastruktur har på virksomheders levering af mobiltjenester. På basis af undersøgelsen konkluderes det i rapporten, at udbydere af mobiltjenester opnår væsentlig værdi, efterhånden som de vokser ved at bruge en kombination af en privat infrastruktur og cloud services – en hybrid tilgang.

“Den hastige vækst inden for mobilkanaler og den voksende kompleksitet inden for levering af mobiltjenester skaber et nyt sæt faktorer, som IT-cheferne skal overveje, når de etablerer en IT-infrastruktur,” sagde Mike Hollands, Director, Connectivity Segment, Interxion og medforfatter af rapporten. “Nu skal IT-cheferne levere mobiltjenester i realtid og med international rækkevidde uden at gå på kompromis med servicekvalitet, compliance eller sikkerhed.”

Rapporten beskriver forskellige strategier til at tage fat på disse udfordringer. Ifølge rapporten er brugen af offentlige cloud services særlig vigtig for nye virksomheder, men efterhånden som de vokser, vil hybride cloud-løsninger eller colocation-tjenester være mere passende. Uanset hvilken model af IT-infrastruktur man vælger, betragtes konnektivitet mellem mobilserviceudbydere og leverandører af indhold som kritisk. Derfor er placering af IT-infrastrukturen i godt forbundne datacentre en vigtig succesfaktor.

Richard Warren, Managing Director hos FirstPartner og medforfatter af rapporten, udtaler: ”Vores undersøgelse viser, at mobilserviceudbydere kan forbedre kundeoplevelsen ved at sikre, at deres servere har optimeret konnektivitet til alle partnere og leverandører, der er involveret i levering af deres online og mobiltjenester”. 

Rapporten findes nu på Interxions hjemmeside

Yderligere information:

“IT Challenges in the Mobile Community”
Interxion Website 
Interxion blog

Pressekontakt:
Peder Bank, Managing Director, Interxion Nordic.
tlf.: 44822305 eller 29442945

Om Interxion
Interxion er en førende leverandør af cloud- og operatørneutrale co-location og datacentertjenester i Europa med kunder fordelt på 34 datacentre i 11 europæiske lande. Interxions uniforme og energieffektive datacenterdesign tilbyder kunder omfattende sikkerhed og høj oppetid til deres forretningskritiske applikationer. Med forbindelser leveret af mere end 400 internet- og netværksoperatører samt 18 europæiske internet exchanges har Interxion skabt har Interxion skabt indholds- og forbindelsesknudepunkter indenfor segmenter som cloud, indholdstjenester, finans og konnektivitet, hvilket fremmer vækst og interaktion mellem kunder med fælles interesser. For yderligere information, besøg www.interxion.dk

Om FirstPartner:

FirstPartner er en analyse- og markedsføringsvirksomhed, der fokuserer på at hjælpe teknologibaserede virksomheder med at forstå markedsmulighederne og lancere kundefokuserede løsninger.  Vi har stor erfaring inden for telekommunikation, medier, handel og IT-sektoren, og vores kundebase omfatter Vodafone, Oracle, BT og Microsoft.
Vi har hovedkvarter i Storbritannien men gennemfører undersøgelser og projektarbejde i Europa, Nordamerika, Mellemøsten og Asien.  For yderligere oplysninger se http://www.firstpartner.net