Service Delivery Engineer

Adresse
Lokationer Ballerup og i Valby

Er du elektriker eller har en god erfaring med at arbejde som tekniker i datacentre er her en spændende jobmulighed. Interxion, der er en førende europæisk leverandør af colocation datacentertjenester, søger nu flere Service Delivery Engineers til at indgå i vores site team.

Som Service Delivery Engineer vil du indgå i et engageret team bestående af flere kolleger hos Interxion Ballerup samt et team i Stockholm, der alle refererer til vores nordiske Service Delivery & Security Manager.

Stillingen som Service Delivery Engineer omfatter følgende:

Datacenterleverancer

Sammen med dygtige kolleger er du ansvarlig for, at vores kunder altid modtager den service og hjælp, som de har brug for. Det er vigtigt, at du forstår kundernes behov og til enhver tid handler rettidigt og professionelt i forhold til dem.

  • Dine daglige opgaver omfatter bl.a. kundeassistance enten ved at udføre tekniske opgaver på vegne af vores kunder, hvilket fx kunne være ”hands & eyes services”. Desuden vil arbejdet bestå af fysiske installationer og udskiftning af servere, reservedele eller netværkstilkobling for vores kunder samt fungere som guide ved rundture i vores datacentre
  • Der vil være en del opgaver indenfor patching, UTB samt installation af fiber og kobbernetværk, fejlsøgning, konfiguration samt håndtering af sikkerhedsmæssige foranstaltninger såsom kameraer og alarmer. Disse opgaver løftes enten af underleverandører eller af dig.

Overvågning og sikkerhed

Sikkerhed og kvalitet er en af hjørnestenene for Interxion i alt, hvad vi gør, hvorfor vi ikke bare efterlever krav og følger processer, men også dokumenterer, at vi arbejder som forventet. En del af dine opgaver består af alarmhåndtering fra eget og kunders udstyr. Disse skal håndteres som foreskrevet og det er derfor vigtigt, at du er god til at følge forskrifter og afrapportere hændelser efterfølgende.

Vi anser os selv for at være en åben, fremad-tænkende virksomhed med fokus på lige muligheder for alle. Vi investerer i træning og personlig udvikling af vores medarbejdere og tilbyder en konkurrencedygtig lønpakke samt gode karrieremuligheder.

Din profil:

Som person er du velstruktureret og god til at planlægge din tid. Du tager ansvar og er ”selvkørende” forstået på den måde, at du selv sikrer opfølgning og afslutning på udestående opgaver og sikrer, at du leverer rettidigt.

Du har et naturligt flair for at servicere kunder og leverer høj kvalitet og sikkerhed i alt, hvad du gør.

Du er god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt.

Endeligt trives du med arbejde med installationer i datacentrene, kombineret med planlægning, afrapportering mv.

Du har:

Uddannet elektriker eller tilsvarende

  • Erfaring med at arbejde i datacentre eller lignende miljøer
  • God erfaring med at arbejde i miljøer med krav til høj kvalitet og sikkerhed
  • Min. 3 års erfaring i arbejde med fiber og kobbernetværk samt fysisk installation af servere
  • Da mange af vore kunder taler engelsk er det en fordel, at du formulerer dig godt på engelsk både mundtligt og skriftligt

Vi tilbyder:

En mulighed i en finansiel stærk, succesfuld og international virksomhed, der er i stadig vækst. En konkurrencedygtig lønpakke samt vigtigst af alt: En mulighed for at gøre en forskel.

Interesseret?