Om os

Verdenspremiere: ny unik grundvandsteknologi

Adresse
Interxion, Industriparken 20A, 2750 Ballerup
Dato
6. maj 2015
Tid
10.45
Arrangør
Interxion
Lokation
Denmark

Unik ny teknologi køler datacenter med grundvand og gør det muligt at genanvende varmen.

Grøn IT er på dagsordenen, når handels- og udviklingsminister Mogens Jensen officielt indvier vores nye grundvandskøleanlæg den 6.maj 2015.

Vi får fornemt besøg af handels- og udviklingsminister Mogens Jensen. Mogens Jensen er i sin egenskab af handelsminister ansvarlig for at tiltrække udenlandske virksomheder til Danmark for derigennem at skaffe arbejdspladser og tilføre nye teknologier og løsninger.

Efter åbningen af anlægget er der mulighed for at komme på rundtur på vores datacentercampus og se nærmere på både grundvandsanlægget og datacenteret.

Vi er herefter værter ved en let frokost, mens der er mulighed for at høre flere spændende indlæg.

Den officielle indvielse slutter kl 13.30. Herefter er du velkommen til at blive, såfremt du vil have en mere teknisk, detaljeret præsentation af grundvandsanlægget, der finder sted mellem 13.30 og 14.00. 

PROGRAM: 

Kl 10.30: Registrering

Kl 11.00: Velkomst ved Peder Bank, Managing Director Nordic, Interxion og Jesper Furdal, Director of Groundwater Engineering, Geo 

Kl 11.15: Handels- og udviklingsminister Mogens Jensen taler og åbner anlægget

Kl 11.25: Tale ved Jesper Würtzen, borgmester i Ballerup kommune

Kl 11.35: Guidede rundture i datacenteret og mulighed for at se grundvandsanlægget.

Kl 12.20: Frokost og 3 korte indlæg

Mens vi serverer en let frokost er der mulighed for at høre korte inspirerende indlæg fra scenen fra vores 3 oplægsholdere:

Jens Moberg, bestyrelsesformand i Grundfos vil give os et overblik overfor Grundfos innovative nuværende og fremtidige løsninger.

Karsten Fogh Ho-Lanng, Corporate Vice President, NNIT, om outsourcing, tillid mellem parterne og behovet for dansk tilstedeværelse og datacenterkapacitet.

Lex Coors, Chief Data Center Technology and Engineering Officer, Interxion headquarters,
Hvordan udvikler datacenterbranchen sig? Nye internationale trends indenfor energieffektivt og innovativt datacenterdesign

Kl 13.30:
Præsentation af Grundvandskøleanlægget ved Geo og Interxion. 

Interxion Danmark vil som det første datacenter i verden integrere grundvandskøling med andre grønne køleteknologier. Vores mål er, at datacenteret og vores kunders it-løsninger skal bidrage positivt i det samlede miljøregnskab. Dette kan ske ved yderligere anvendelse af naturlig køling og ved at genbruge energien til opvarmning. 

Kl 14.00 – Arrangementet slutter - tak for i dag.

Tilmeldingen lukkede 30.april 2015.

Med venlig hilsen
Interxion

Vores Medarbejdere