NEWSFLASH: INTERXION IS REBRANDING TO DIGITAL REALTY. FIND OUT MORE.

Er din netværksinfrastruktur tilpasset cloud-æraen?

I den hyperforbundne digitale verden, vi lever i nu, kan betydningen af netværkskonnektivitet ikke overvurderes. Nutidens virksomheder har brug for en stærk og pålidelig netværksinfrastruktur, hvis de ikke vil risikere tab af produktivitet, rentabilitet og omdømme. Men infrastrukturen i nutidens virksomheder bliver mere og mere spredt som følge af den digitale transformation – og det udgør en unik konnektivitetsudfordring.

Større afhængighed af netværk

I dag har mange virksomheder en hybrid IT-strategi, hvor de bruger offentlige clouds samtidig med, at de bibeholder private clouds, der enten er hostede internt eller andetsteds. Servere og data storage befandt sig engang centralt i virksomhedens datacenter, men disse workloads er nu fordelt på cloud-platforme. Efterhånden som workloads migrerer til SaaS-platforme (Software-as-a-Service), flytter proprietære applikationer til den offentlige cloud, og ældre applikationer forbliver på stedet, hvilket resulterer i en fragmenteret infrastruktur.

Dette har lagt et betydeligt pres på netværket, da antallet af tjenester, der skal tilsluttes, stiger. Mens internettet ofte bruges til at indhente information, kan internettets mindre gode performance resultere i tabt produktivitet og utilfredse kunder.

Historien om internetkonnektivitet

Virksomheder har taget en række taktikker i brug for at modvirke deres afhængighed af internettet. MPLS brugt sammen med SD-WAN har været den foretrukne arkitektur, men denne tilgang har sine problemer. MPLS linjer er dyre, når de skal håndtere overførsel af store mængder data, og SD-WAN sender ofte mere trafik over internettet for at reducere belastningen på MPLS, hvilket gør problemerne med manglende netværkskontrol, ventetid og tab af data ved overførsel endnu større.

Nu findes der imidlertid en løsning, der helt eliminerer internetelementet – direkte konnektivitet til cloud-platforme via colocation.

Stigning i antallet af forbundne fællesskaber

Colocation gør det muligt for virksomheder at opbygge forbindelser direkte i et multi-tenant datacenter (MTDC) i stedet for via internettet. Virksomheder kan enten skabe forbindelse til cloud-platformen via on-off ramps med point to point forbindelser, eller de kan flytte deres workloads til et MTDC og krydsforbinde til cloud-platforme og de serviceudbydere, som de har brug for - Alt sammen uden at skulle bruge internetkonnektivitet.

Resultatet er en co-located netværkshub, der giver virksomhederne adgang til en lang række platforme og serviceudbydere, herunder public clouds, teleoperatører, cloud tjenester, IT tjenester, finansielle tjenester, IT-sikkerhed, digitale medier og internet exchanges, samtidig med de nyder godt af en omkostningsbesparende konnektivitet med lav latens og bibeholder kontrol over  deres egen infrastruktur.

Denne tilgang har en række fordele, herunder:

  • Pålidelighed: En langt mere stabil forbindelse og en væsentlig reduktion af tab af data ved overførsel sammenlignet med internetkonnektivitet.
  • Performance Væsentlig forbedret latency og forudsigelighed sammenlignet med internetforbindelser.
  • Sikkerhed. Trafikken behøver i mange tilfælde ikke forlade datacentret eller udsættes for internettet, hvilket afhjælper de allerfleste sikkerhedsproblemer. Meddelelser kan krypteres, inden de når cloud-platformen ved at placere HSM'er (hardware security modulet) lige ved siden af cloud-adgangen.
  • Agilitet: Konnektivitetsforhold mellem cloududbydere og deres tjenester kan sættes op hurtigt og omkostningsbesparende.
  • Fleksibilitet: Missionskritiske workloads kan migreres fra den gamle arkitektur til en colocated struktur for at flytte udgiften fra CapEx til OpEx. Det bidrager til at gøre cloud migration og re-platforming projekter hurtigere og mindre risikofyldte.

Netværk tilpasset cloud-æraen

Selvom internetkonnektivitet før i tiden var kendt som den bedste netværksmulighed, er standarden i dag langt højere. Direkte konnektivitet til cloud-platformen gennem colocation er en tilgang, der afhjælper manglerne ved internetkonnektivitet. Med hjælp fra eksperter som Interxion, giver colocation næsten øjeblikkelig adgang til et allerede etableret og forbundet fællesskab af partnere, leverandører og kunder, der alle nyder godt af best-in-class tilgængelighed.

Enhver virksomhed kan drage fordel af den forbedrede sikkerhed, performance og fleksibilitet, som et multi-tenant datacenter kan levere. Men for organisationer, der har applikationer som deres kerneforretning, uanset om det er til deres eget community eller deres partnere, leverandører og kunder – kan adgang til pålidelig konnektivitet med lav latency udgøre forskellen mellem at være markedsførende eller det modsatte.

Du kan få mere at vide om værdien af direkte konnektivet til cloud-platformen via colocation ved at læse vores seneste rapport fra 451 Research.