NEWSFLASH: INTERXION IS REBRANDING TO DIGITAL REALTY. FIND OUT MORE.

VM sætter rekord for streaming og netværk under pres

VM i Rusland 2018 er i fuld gang og millioner af fans verden over samles om verdens største sportsbegivenhed. Siden Herrelandsholdets sidste deltagelse ved VM, i 2010 i Sydafrika, er ”streamingkulturen” vokset og det gør at der nu er endnu flere fans, der kommer til at se kampene på farten på deres telefoner, tablets eller computere og samtidigt deler de deres reaktioner via sociale medier.

Dataforbruget eksploderer

VM kommer til at generere og forbruge data i store mængder. Ifølge en beregning af den engelske detailkæde Fonehouse kommer en tilhænger af et hold, der kun spiller i gruppespillet, til at forbruge ca. 1,35 GB data på streaming hos sin internetoperatør. Derimod vil en tilhænger, hvis hold går hele vejen til finalen, kunne forbruge helt op mod 3,15 GB data på at streame kampene. Kombineret med høje krav om at se alt i realtid, gør det årets fodbold-VM til en storforbruger og leverandør af data og det kommer dermed også til at stille store krav til de netværk og den infrastruktur, der sikrer tilgængeligheden af live-udsendelserne.

Interxions nordiske datacentre fungerer som et vigtigt knudepunkt for datatrafik og det udstyr som datacenterets kunder, der leverer indhold til streaming tjenester, har stående hos Interxion arbejder derfor på højtryk denne sommer. Colocation-leverandøren, der har flere russiske netværksoperatører i sine nordiske datacentre, fungerer til daglig som en gateway til VM-landet, for mange forskellige virksomheder og organisationer i hele Europa.

Datacenteret er en central spiller

For de forskellige Content Delivery Networks (CDN), der sender og distribuerer indhold fra VM, er en perfekt kundeoplevelse meget mere end selve indholdet, der streames - nemlig også hvordan det leveres til slutbrugeren. De enorme trafikmængder og den store mængde indhold skal distribueres i forskellige formater og versioner, hvilket giver stor kompleksitet og kræver, at netværk og infrastruktur er sat op og driftet optimalt.

Det betyder, at de store CDN’er har gennemgået og sikret deres netværksarkitektur og infrastruktur og her spiller datacenteret er en central rolle. Distribueringen af data har nemlig ændret sig betydeligt siden 2010 og bliver nu oftere placeret og distribueret via det, som vi kalder en Colocated Hybrid Cloud-model.

Colocated Hybrid Cloud er en hybrid løsning der forener det bedste fra colocation og cloud og giver dermed de forskellige content-leverandører øget fleksibilitet, omkostningseffektivitet, hurtigere svartider og flere tilslutningsmuligheder. Derved kan de kombinere den nyeste teknologi med en sikker, stabil og direkte adgang til de store cloud-udbydere uden at gå på kompromis med slutproduktet.

Hos Interxion findes en bred vifte af CDN’er, carriers og cloud-udbydere, der spiller en afgørende rolle i at give Norden adgang til live VM content uanset hvilket device, de ser kampene på. Fælles for alle, er kravet om realtid. For der er jo ingen, der gider at høre naboen juble over det afgørende mål, som du endnu ikke har set!

(Kom så Danmark!)