NEWSFLASH: INTERXION IS REBRANDING TO DIGITAL REALTY. FIND OUT MORE.

3 gode råd – sådan bringer du cloud til kunden

At hjælpe en kunde med en cloud-transformation er meget mere end blot at vælge en cloududbyder med det bredeste udvalg af tjenester og omkostningseffektiv lagring. Det handler om at hjælpe dine kunder med at skabe en holistisk infrastruktur for deres IT, som kan imødekomme fremtidens efterspørgsel og leveringskrav i en stadig mere digitaliseret og forbundet verden. Med den rette hybride opsætning kan du hjælpe til med, at overgangen til cloud bliver en god oplevelse for din kunde.

21 december 2018

 

Med et hybridmiljø kan du opbygge brugerdefinerede løsninger til dine kunder uden at tvinge alt ind i en cloud-løsning fra dag et. Dermed skaber du en fleksibel IT-arkitektur, der kan håndtere eksisterende og fremtidige IT-behov. Ved at sikre god interkonnektivitet mellem systemerne kan du få forretnings- og virksomhedskritiske on-premise-systemer og cloud-baserede applikationer til at fungere optimalt sammen. 

1. Tag udgangspunkt i kundens fremtidige digitale udfordringer og behov

En transformation til cloud skal ses som en chance for at gøre status på applikationer og systemer. Hvilke cloud-tjenester bruges i dag? Hvad er installeret på de eksisterende on-premise-systemer? Hvordan ser det ud med integrationer internt og eksternt? Med en grundig gennemgang af IT-miljøet er det muligt at konsolidere systemer, opgradere licenser og strømline IT-processer ud fra virksomhedens fremtidige udfordringer og behov i et stadig mere digitalt forretningsklima. En hybrid infrastruktur bidrager til fremtidssikring af kundens IT og skaber bedre betingelser for at imødegå eventuelle fremtidige udfordringer.

Dog er det ikke alle systemer, der egner sig til cloud-transformation. Der kan være systemer, hvor dataene af sikkerhedsmæssige grunde skal håndteres og opbevares inden for landets grænser, eller legacy-systemer, der ikke egner sig til cloud-drift og som skal installeres på specifik hardware. Desuden kan der være behov for, at nogle systemer placeres i private clouds, hvor kunden selv har større kontrol over systemet, mens andre med fordel kan placeres i en offentlig cloud løsning. Samtidig skal kommunikation mellem alle cloud-, on-premise-systemer og brugerne fungere problemfrit via en hurtig, stabil og sikker forbindelse.

2. Hybrid-IT kan imødekomme komplekse kundekrav

Der er flere strategier, når det kommer til migrering af forskellige IT-systemer til cloud. Hver strategi har sine fordele og ulemper og giver forskellige muligheder for migration og integration. Nogle af de mest anvendte strategier er de såkaldte multi-cloud og hybrid-IT løsninger. Sidstnævnte er en blanding af cloud- og on-premise-løsninger.

Her kan et neutralt colocation datacenter spille en central rolle. Med sikre og hurtige forbindelser samt lav latency og høj oppetid er det nemmere og mere kosteffektivt for en IT-service leverandør at opfylde kundens krav til en hybrid IT-infrastruktur, ved at købe colocation-services. Ved at købe ind efter dine kunder behov, kan du udvide dit udbud af services og tilbyde dine kunder en mere fleksibel og skræddersyet IT-arkitektur uden at skulle ud i et byggeprojekt.

3. Gør datacenteret til din strategiske cloud-partner

Et vigtigt godt råd du kan give dine kunder omkring deres cloud-migrering er, at de skal flytte tættere på cloud-løsningen – i stedet for at hente cloud-løsningen til dem. Her er et centralt argument at forbindelsen mellem kundens private infrastruktur og cloud-løsningen fungerer bedst over en privat og dedikeret forbindelse – ikke via en offentlig internetforbindelse, som oftest ville være løsningen i kundens eget datacenter. Den direkte forbindelse kan nemt opnås i et hyperforbundet colocation datacenter. Her kan dine kunder komme fysisk tæt på ”on-off ramps” til de store cloud-platforme og få direkte forbindelse mellem deres IT-miljø og cloud-løsninger. På denne måde kan du sikre en højere ydeevne i kundens IT-infrastruktur. Med direkte forbindelse til en eller flere cloud-platforme, kan du tilbyde dine kunder den for øjeblikket "bedst mulige" forbindelse til clouden og forbigå internettets til tider ustabile svartider.

I et hyperforbundet datacenter kan du desuden tilbyde dine kunder et økosystem af IT-services og netværksoperatører. Det er et miljø, der fremmer samarbejde og kan bidrage til din egen forretningsudvikling og danne nye partnerskaber. I et colocation datacenter som Interxions har vi fokus på at være neutrale i forhold til IT-services. Vi har fokus på at samle leverandører, der tilbyder aktuelle services såsom SaaS, PaaS og IaaS, men også de fremtidige tjenester inden for cloud- og serviceydelser. Et neutralt forbundet datacenter ligger desuden tæt på de centrale internetknudepunkter (Internet Exchanges), hvor udveksling af data mellem forskellige internetoperatører finder sted. Det betyder, at du og dine kunder kan drage fordel af en hurtigere og direkte forbindelse mellem de forskellige udbydere, der findes i datacenteret og dermed direkte forbinde de forskellige tjenester og systemer, der er en del af IT-miljøet.

Vil du læse mere om, hvordan cloud-migration og samarbejde i et colocation datacenter kan være en vigtig del af at lade cloud-løsningen komme til kunden i et hybridt IT-miljø? Hent vores guide ”Hjælp dine kunder til en fremtidssikker digital transformation” her.