Sander Cruiming så en stigning i mængden af sofistikerede hjemmesider, der havde behov for en stærk platform, hvorfra de kan launche. Han grundlagde derfor Cloud Provider for at bygge en skalerbar og responsiv cloud-infrastruktur baseret på et yderst virtualiseret miljø.
Cruimings vision om hvordan markedet udviklede sig, viste sig at være korrekt: i dag understøtter Cloud Providers IaaS hjemmesider med meget trafik og interaktivitet for en bred base af omkring 800 kunder i Holland. En brugervenlig portal giver webejere og udviklere fuldstændig kontrol over deres clouds, så de hurtigt kan oprette, konfigurere og ændre størrelsen på deres servere.
"Vi kombinerer avanceret teknologi med timeafregning og personlig service for at hjælpe vores kunder med at få det bedste ud af cloud," siger Cruiming. "Vores kunder synes om vores lokale tilgang. Blandt andet at vores platform er placeret i et datacenter i Amsterdam."
Nu har Cloud Provider taget endnu et skridt mod fremtiden ved at bygge en next-generation cloud-platform på OnApp CloudPOD i Interxions Amsterdam campus.
Hos Interxion kan vi vokse så meget og så hurtigt, som vi vil. De har datacentre over hele Europa, der tilbyder ensartede niveauer af kvalitet og service, kombineret med trygheden ved en enkelt account manager, servicecenter og master-kontrakt,
Sander Cruiming
grundlægger af Cloud Provider.
Cruiming forklarer, at denne seneste udvikling ikke ville have været muligt, hvis Cloud Provider var blevet hos sin tidligere colocation datacenter udbyder, fordi plads, strøm og tilslutningsmuligheder alle var meget begrænsede. "Derimod kan vi, hos Interxion, vokse så meget og så hurtigt som vi vil," siger han. Interxions datacentre giver 32 ampere strøm pr. rack, som understøtter high-density computing, hvilket er nødvendig for at drive en effektiv cloud-tjeneste.
Men som Cruiming forklarer: "Cloud markedet er meget konkurrencepræget, så du skal holde styr på omkostningerne, herunder datacenteromkostninger, hvoraf strøm repræsenterer en betydelig andel. Ved at bruge så meget strøm som muligt fra bæredygtige kilder, som Interxion gør, hjælper det med at kontrollere disse omkostninger - samtidigt med at det er bedre for vores planet".
Cloud Provider har også forbedret sit netværk takket være Interxions carrier-neutralitet. "Vi kan vælge de teleudbydere, der passer til vores krav og vi har mulighed for at tilføje eller ændre udbydere i takt med at vores forretning udvikler sig," siger Cruiming. "Ved at være blandt de første kunder til at flytte ind i Interxions nyeste Amsterdam facilitet, ved vi, at der altid vil være plads til at ekspandere".
Tilgængeligheden af OnApp CloudPOD i Interxions datacentre betød at Cloud Provider kunne søsætte sin nye platform på markedet meget hurtigere og derved begynde at servicere sin venteliste af ivrige kunder langt hurtigere.
"Fordi CloudPOD består af en gennemprøvet kombination af teknologi og tjenester fra pålidelige udbydere, brugte vi meget mindre tid på forskning og testning og reducerede derved vores risiko," bekræfter Cruiming. "Derudover ønsker vores kunder at vide hvad de køber. Partnerskabet bag CloudPOD giver dem tryghed, når det kommer til kvalitet og pålidelighed."
Ud over at give den rette strøm, tilslutningsmuligheder og skalerbarhed til cloud-platforme, skaber Interxion også en markedsplads i sine datacentre, hvor cloud-platforme og deres kunder kan gøre forretninger. At være cloud-neutralt betyder at Interxion ikke er i konkurrence med nogen cloud-platform. Efter Cruimings opfattelse vil denne neutralitet blive endnu mere vigtig i fremtiden, da kunderne i stigende grad arbejder med flere cloud-platforme for at opfylde deres komplekse krav.
"Et neutralt datacenter som Interxion kan tiltrække en bred vifte af cloud-platforme designet til forskellige apps og arbejdsbyrder. Så mens vi for eksempel fokuserer på høj ydeevne, kan en anden udbyders cloud have fokus på at være mere økonomisk for storskala dataopbevaring," forklarer Cruiming. "Mindre udbydere vil være i stand til bedre at kunne konkurrere mere effektivt ved at samarbejde med andre for at møde hele spektret af kundernes behov".
Med en succesfuld historik på cloud markedet i Holland, har Cloud Provider nu ambitioner om at flytte ud i andre dele af Europa. "Vores ekspansionsstrategi var en anden grund til at vælge Interxion, da de har datacentre i hele Europa, der tilbyder ensartet kvalitetsniveauer og service," siger Cruiming. "De kombinerer det hele med en enkelt account manager, servicecenter og en master-kontrakt, der kan dække alle vores fremtidige europæiske lokationer."