Service Operations Engineer

Ballerup

Drift, 31 oktober 2019

Din rolle

Vores kunder stoler på os i forhold til at holde deres kritiske digitale infrastruktur sikkert kørende døgnet rundt, året rundt. I facility-teamet spiller vi en nøglerolle, idet vi sikrer, at al infrastruktur i vores datacentre fungerer optimalt for vores kunder; det gælder alt fra strøm til køle- og brandbeskyttelsessystemer.

I denne rolle handler det om at forstå vigtigheden af vores datacentres infrastruktur og arbejde tæt sammen med andre teams på tværs af virksomheden for at vedligeholde den effektivt. Dette betyder, at du vil blive involveret i en række opgaver med masser af muligheder for at udvikle dine tekniske færdigheder yderligere – både i vores mange nye projekter og gennem sparring med dine dygtige kollegaer.

Vores forventninger til dig:

Vi forventer, at du har en teknisk uddannelse og erfaring med at drifte fundamentet for kritisk infrastruktur, herunder fx UPS-, nødstrøms- og generator-anlæg.

Din viden kan enten være opnået i et datacenter eller et stort produktionsmiljø. Vi ser gerne, at du kan kombinere teknisk alsidighed med en proaktiv tilgang til at løse problemer og finde løsninger.

Derudover er du vant til at arbejde i et miljø, hvor kvalitet og sikkerhed er i fokus. Du tilpasser dig nemt til nye systemer, er i stand til hurtigt at danne et overblik og forstår komplekse problemstillinger. Kendskab til BMS/DCIM systemer vil være en fordel.

Du har den rigtige tilgang, moral og samvittighed over for kunder og kolleger. Du er udadvendt, serviceorienteret, og det er en del af dit DNA at overholde frister og levere på opgaver som aftalt. Det forventes også, at du kan kommunikere på engelsk med kollegaer, da vi er del af en international koncern.

Ansøg

Hos Interxion er vi små og agile nok til hurtigt at tilpasse os til det hastigt skiftende digitale landskab, men store nok til at arbejde med nogle af verdens førende virksomheder. Nu har du mulighed for at sætte dit præg på vores fremtid. Send en motiveret ansøgning vedlagt CV hurtigst muligt via nedenstående link. Vi indkalder løbende til samtale og ønsker, at du kan starte hurtigt muligt.

Klik på ”Ansøg nu” for at ansøge. Du bliver omdirigeret til vores rekrutteringssystem, hvor du bliver bedt om at oprette en konto. Dette giver os mulighed for at administrere din ansøgning og sikre, at dine personlige oplysninger gemmes i overensstemmelse med vores privatlivspolitik.

Interxion i Danmark

Interxion er en førende europæisk udbyder af colocation og vores datacenterinfrastruktur understøtter en lang række IT-tjenester på tværs af Europa. Virksomheden er repræsenteret i 11 europæiske lande, herunder Danmark og Sverige i Norden. Koncernen har hovedkontor i Amsterdam, og er børsnoteret i New York. I Danmark er arbejdsadressen Industriparken 20A, 2750 Ballerup.

Vi tilbyder

Vi anser os selv for at være en åben, fremad-tænkende virksomhed med fokus på lige muligheder for alle. Vi investerer i træning og personlig udvikling af vores medarbejdere og tilbyder en konkurrencedygtig lønpakke.